Farvergade 10, 5. sal
1463 København K
Danmark
Tlf 35 30 44 00
Fax 35 30 44 01

KulturCrew (elever som arrangører)

Inspireret af den norske ordning, hvor elever er værter ved kulturelle arrangementer på skolen, har Teatercentrum i samarbejde med LMS og Dansens Hus udarbejdet konceptet KulturCrew (sidste år lanceret under navnet 'Elever som arrangører'), der handler om elevinddragelse ved afvikling af de kulturelle arrangementer på skolen.

Hovedformålet er at give eleverne kompetencer, ansvar og ejerskab, der udvikler dem både som rammesætter ved kulturelle arrangementer, kulturambassadører og som hele mennesker.

Et KulturCrew består typisk en gruppe på 6-12 elever. I forbindelse med at et teater f.eks. kommer på besøg, varetager de forskellige opgaver. Et par eksempler på opgaverne:

  • Værter: Tager imod skuespillerne og byder velkommen
  • PR & Marketing: Gør opmærksom på, at der kommer teater på skolen ved at hænge plakater op, skrive på skole-intra, til lokalavisen mv. og efterfølgende anmelder gruppen evt. også forestillingen.
  • Sceneholdet, hjælper med at bære scenografi ind og ud i forbindelse med forestillingen og går til hånde, hvis der er behov for det.

I Norge har nogle elever lavet en lille film om at være kulturværter.

KulturCrew afprøves lige nu i kommunerne Kalundborg, Roskilde, Holbæk, Odsherred, Tønder, Skanderborg og - snart også i - Ringkøbing-Skjern.

Målet er, at der i 2011 etableres KulturCrew på 20 skoler i ovenstående kommuner. Der afvikles et erfaringsseminar i efteråret 2011 for deltagende og interesserede kommuner med deltagelse af elever fra ordningen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om KulturCrew eller afprøve det på din skole, er du velkommen til at kontakte Teatercentrum.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte...

Pernille Welent Sørensen
Koordinator for formidlere
ps@teatercentrum.dk
Telefon: 40 75 69 04