Pilotprojektet Kulturpakker er et partnerskab mellem kommunen og de tre nationale kulturpakke-organisationer Teatercentrum, Dansens Hus og Levende Musik i Skolen.
Samarbejdet sigter mod at give alle skolebørn mulighed for at møde professionel kunst: skolekoncerter, teaterforestillinger, danseforestillinger og –workshops.
Og visionen er, at Kulturpakker med tiden udbredes til alle kommuner i Danmark, med afsæt i det nuværende pilotprojekt i Haderslev.
-------------------------------------------------
Haderslev Kommune deltager i sæsonerne 2009/10 og 2010/11, Kalundborg Kommune fra 2010/11, og Skanderborg Kommune deltager fra sæson 2011/12 som den tredje kommune ud af landets i alt 98 kommuner.
-------------------------------------------------
Vi har et stærkt ønske om med tiden at kunne samle alle kunstarter i Kulturpakker – dans, teater og musik er blot begyndelsen.
"Elevernes oplevelser ude i teatrene, koncertsalene eller ved danse-
arrangementerne bobler af en virkelighed, hvor tid og rum kan bøjes uafhængigt af naturlovene. Det gør indtryk!
Kulturpakker giver vigtige tilskuds-
vitaminer til grundlaget for et godt liv for vore elever langt ind i det 21. århundrede."