På vores YouTube-kanal har du mulighed for at se diverse film, dokumentarer og TV-spots, som alle relaterer sig til professionelt teater for børn & unge. Vi ønsker på denne måde at dokumentere nogle af Teatercentrums mange aktiviteter, såsom konferencer og seminarer, den årlige teaterfestival for børn & unge - og meget, meget andet.
Samarbejde med TV-Glad
I forbindelse med festivalens 40-års jubilæum i Esbjerg Kommune indgik Teatercentrum et samarbejde med TV-Glad Esbjerg om at producere en række film om festivalen: klik dig vej til filmene på YouTube via spalten til højre. TV-Glad er verdens første tv-station (siden 1999) hvor samtlige reportere er udviklingshæmmede.
Unge som kulturformidlere
På Teatercentrums foranledning medvirkede en større mængde unge mennesker som aktive kulturformidlere på Festival 2010 (
læs mere her). De deltog bl.a. i konferencen ”Farlige forbindelser” - om brugerinddragelse af unge i kunst- og kulturformidling - og medieholdet på Holmstrup Efterskole producerede en dokumentar om konferencen. Klik dig frem til den via spalten til højre.
Andre film
På kanalen kan du endvidere se de to reklamespots, som blev bragt på TV Esbjerg i forbindelse med Festival 2010. Og naturligvis Giacomo Ravicchios film om "verdens største teaterfestival for børn & unge", der rummer klip fra festivalen i Næstved 2008.