(Download høringssvaret her)

(NOVEMBER 2011)
Hermed ønsker Udvalget vedrørende Børne- og Opsøgende Teater (UBOT) at kommentere forslaget til ændring af teaterloven som indstillet af et flertal af folketingets partier.

Nedlæggelse af UBOT
Først og fremmest må vi naturligvis kommentere forslaget om nedlæggelsen af UBOT som udvalg og overførelsen af udvalgets opgaver til den selvejende institution Teatercentrum.

Forslaget er resultatet af flere års arbejde igangsat af udvalget selv med henblik på at forbedre vilkårene for arbejdet med formidling af scenekunst for børn og unge. Igennem mange år har udvalgets sekretariat, Teatercentrum, udført opgaver på vegne af udvalget, heriblandt planlægning og gennemførelse af den årlige børneteaterfestival, produktion og distribution af forestillingskataloget Den Røde Brochure og udgivelse af Børneteateravisen, først som papirmagasin og siden som webavis.

Disse opgaver udføres stadig, men det har dog vist sig nødvendigt at arbejde mere koncentreret og kontinuerligt med udvidelse af formidlingsbegrebet for fortsat at sikre, at alle børn i hele landet uanset økonomisk, social, etnisk og geografisk baggrund bliver præsenteret for kunst generelt og scenekunst i særdeleshed.

Derfor har en opgradering af Teatercentrum - fra sekretariat til kompetencecenter for formidling og udbredelse af scenekunst for børn og unge - været et nødvendigt og velkomment tiltag, som ikke bare prioriterer formidlingsudviklingen i hele landet, men også skaber en proaktiv institution, som med sine aktiviteter skaber nye veje for børns møde med kunst.

Således er der, med den selvejende institution Teatercentrum, oprettet et stærkt center, der i samarbejde med lignende institutioner på andre kunstområder, kan udvikle og gennemføre nye strukturer for formidling af kunst til børn og unge. Samtidig er Teatercentrum et vigtigt rådgivningsorgan både for kommunale og statslige myndigheder, men også for producenter af scenekunst for børn og unge.

På den måde opfylder Teatercentrum til fulde de funktioner, som var tilskrevet UBOT i teaterlovens § 26 og derfor bifalder vi nedlæggelsen af UBOT som udvalg.

Det er dog vigtigt at understrege, at den bevilling via finansloven, som understøttede UBOT’s arbejde naturligvis forventes overført til Teatercentrum som driftstilskud. Her bemærker vi muligheden for at Teatercentrum bevilges støtte fra en ny § 5 i Teaterloven, hvilket på ingen måder bør give usikkerhed om bevillingens størrelse.

I Teaterlovens nuværende § 26 udpeges de tre medlemmer af UBOT af kulturministeren efter indstilling fra organisationerne BørneTeaterSammenslutningen, Foreningen af Små Teatre og Danmarks Teaterforeninger. Vi foreslår, at der i Teatercentrums vedtægter indskrives, at institutionens bestyrelse består af fem personer: to udpeget af Teatrenes Interesseorganisation (TIO), en udpeget af Danmarks Teaterforeninger, en udpeget af Kommunernes Landsforening og en udpeget af kulturministeren.

På den måde sikres Teatercentrum en fortsat tilknytning til såvel producenter, som aftagere, samt til bevilgende myndigheder.


Egnsteatrene/små storbyteatre
Landets egnsteatre og små storbyteatre spiller en meget betydelig rolle, når vi taler om børn og unges muligheder for at møde scenekunst i hele landet. Derfor ligger det os naturligvis på sinde, at disse teatres vilkår har en central plads i både teaterlov og i bevillingssystemet.

Således hilser vi forhøjelsen af maksimumsgrænsen for egnsteatre og ophævelsen af maksimumsgrænsen for små storbyteatre velkommen. Samtidigt beklager vi dog, at denne teaterlovsrevision ikke har givet anledning til en reel forbedring af de to teatertypers vilkår, f.eks. ved en fjernelse af rammestyringen af de statslige tilskud til begge ordninger.

Både egnsteatre og små storbyteatre løfter en stor opgave i forhold til udbredelse af scenekunst, men også i forhold til kunstnerisk udvikling på scenekunstområdet, og dette burde afspejles i deres økonomiske muligheder.


§ 18/Internationalt arbejde
En meget stor del af de teatre, der producerer scenekunst for børn og unge, henter deres støtte via teaterlovens § 18. Vi noterer os ændringen af ordlyden i afsnittet til en positiv afgrænsning af hvilke teatre, der kan søge støtte gennem scenekunstudvalget.

Vi finder det attraktivt med fleksible støttemuligheder, der kan anspore til nye spændende samarbejder, men frygter samtidig, at puljen til de primære ansøgere via § 18 bliver udhulet. Ønsker man reelt nye samarbejder mellem små produktionsenheder og større institutionelle teatre, bør dette følges op af en større bevilling til scenekunstudvalgets uddelinger.

Her vil vi også gerne gøre opmærksom på, at vi er af den klare opfattelse, at da ¼ af befolkningen er under 18 år og ydermere da ca. 1/3 af det samlede årlige publikumstal er under 18 år, bør minimum 25% af den samlede teaterstøtte gå til produktion af scenekunst for netop den publikumsgruppe.

Med hensyn til et øget fokus på internationalt arbejde/samarbejde, er vi positivt indstillede. Netop dansk scenekunst for børn og unge har længe gjort sig positivt bemærket i hele verden, og den opnåede erfaring kan mange drage nytte af. Vi mener det er vigtigt, at der afsættes midler til en vidensopsamling og vidensdeling blandt producenterne. Der bør etableres et center forankret i branchen, som kan løfte denne opgave.


Billetkøbsordningen
Et meget vigtigt værktøj i forbindelse med sikring af børn og unges adgang til scenekunst er regulering af billet- og forestillingspriser. Dette gælder hvad enten børn og unge oplever scenekunst via deres institutionsliv eller efter eget /forældrenes valg. Prisen for at gå i teatret skal både være konkurrencedygtig i forhold til andre tilbud, der appellerer til børn og unge, samt så attraktiv at alle uanset økonomisk baggrund har mulighed for at benytte sig af muligheden.

Derudover er det en kendsgerning, at den offentlige forpligtelse til at give børn og unge adgang til kulturelle og kunstneriske oplevelser er afhængig af i overvejende grad alt for små bevillinger til netop dette.

Der finders to meget afgørende ordninger til regulering af denne adgang; Billetkøbsordningen og refusionsordningen, den første fortrinsvist til private teaterbesøg (dog også i høj grad benyttet af skoler og institutioner) og den sidste til kommunale køb af teateroplevelser.

Derfor er det af allerstørste betydning for formidling af scenekunst til børn og unge, at billetkøbsordningen bevarer en differentieret rabatstruktur, der tilgodeser denne målgruppe. Netop muligheden for at give børne- og ungdomsrabatter er ordningens største berettigelse.

Vi hilser det velkommen, hvis en ændring af bekendtgørelsen lemper muligheden for brug af midler til markedsføring og administration i ordningen, da dette kan sikre optimal udnyttelse af billettilskudsmidlerne. Vi noterer os, at teaterlovens § 25 om refusionsordningen ikke er berørt af denne teaterlovsrevision. Det tager vi som udtryk for en forståelse af denne ordnings store betydning for formidling af scenekunst til børn og unge.

Skulle der, fra vores side, være et lille ønske om ændring i denne paragraf, var det fjernelse af § 25 stk. 3, der giver mulighed for overførelse af refusionen som rammebeløb til kulturaftalerne og dermed udhuler kommunens handlemuligheder i forhold til køb af scenekunst for børn og unge.


Afslutningsvis vil vi gøre opmærksom på, at skønt vi glæder os til, at disse tiltrængte ændringer i teaterloven bliver en realitet, og til at vi igen kan fokusere på udvikling af scenekunsten til glæde for alle, kan vi ikke lade være med at beklage, at dette meget lange forløb om ændringer i teaterloven, endnu engang kun har ført til småjusteringer af virkeligheden og ikke en modig og visionær reformation af teaterlandskabet, hvor den hierarkiske tænkning af både støttesystem og struktur blev sat på prøve.

Med venlig hilsen

På UBOT’s vegne


Henrik Køhler
Leder
Teatercentrum